Sidst fortalte du mig, at dine fredage eftermiddage er så svære for dig. Og at det er det tidspunkt på ugen, hvor du føler dig allermest ensom.
Det rørte mig meget at høre dig fortælle om det. Og jeg har efterfølgende tænkt på dig. Og tænkt på noget, som jeg gerne vil fortælle dig. Så derfor skriver jeg det her brev til dig.
For hold op, hvor kunne jeg mærke din smerte og din ensomhed lige der, hvor du fortalte mig om dine fredage eftermiddage, hvor du kom hjem til en rungende tom lejlighed. Og hvor der kun var dig til at skabe hyggen – og ingen at dele weekend-glæden med.
Klart, at du føler dig ensom lige der, Bente.
Og jeg får sådan en lyst til at fortælle dig, at du ikke er alene om at føle ensomhed.
Forleden dag sad jeg med en klient, også en singlekvinde, som fortalte mig, at hun følte sig som verdens mest ensomme menneske. Videre fortalte hun mig, at hun synes, det var så pinligt. Så pinligt, at hun ikke havde fortalt det til nogen før.
Jeg var den første, hun nogensinde havde sagt det højt til. Og det havde altså stået på i årevis.
Av.
Som du sikkert ved, er jeg totalt modstander af, at vi mennesker skal gå alene med det, der er svært indeni. Ensomhed for eksempel.
Jeg kommer lige i tanke om en linje fra en Søren Krag Jacobsen sang, som lyder noget i retning af:
”Det slider sjælen tyndt at savne nogen at holde af”
Kender du mon sangen? Den linje fortæller bare så meget, synes jeg.
Så nej, vi skal ikke savne nogen at holde af – kæreste eller ej. Og vi skal heller ikke gå med de svære følelser helt selv. Slet ikke endda.
Så jeg har et råd, som jeg gerne vil give dig.
Mit råd er, at du fortæller om din ensomhed til dine venner og til din familie. Del den. Vær den første, der tør sige det højt.
Du vil garanteret blive overrasket over, hvor modig andre vil opfatte dig, når du gør det.
Og du vil sikkert opdage, at du slet ikke er alene i den båd. Og du vil sikkert også opdage, at I ikke kun er singler i båden – for parforholdet er desværre ingen garant mod ensomhed.
Bente, du får min kærlige støtte til at tage det første skridt ud af ensomheden. Nemlig at fortælle om din ensomhed – og dine fredage eftermiddage.
Jeg er med dig!
Kærlig hilsen