fbpx
Vælg en side

Hej Anke

Hvorfor bliver jeg afhængig af kontakten med manden, som jeg dater.

Det er et stort problem for mig.

De daglige beskeder om man har haft en god dag osv.

Jeg kunne godt tænke mig at få mere ro omkring den del, og ikke være så afhængig af kontakten.

Jeg ved dog ikke om det er et problem flere oplever 🙂

Vh L.

Kære L.

Mange tak for dit brev.

Jeg vil starte med slutningen, hvor du spørger, om det mon er et problem som flere oplever – altså andre ud over dig selv.

Jeg er ret overbevist om, at rigtig mange kan nikke genkendende til den problematik. Lige som at opleve sig afhængig af kontakten med den mand, der dates med.

Du skriver ikke, hvordan du får det, når kontakten er afbrudt og du venter på svar enten på sms, mail eller en opringning.

For mange, og måske også for dig, kan det være forbundet med en stor utryghed, at vente på kontakt og/eller svar.

Det kan give en nærmest fysisk reaktion som indre uro eller som en ydre rastløshed, som kan være svær at dæmpe.

Og vi kan få svært ved at berolige os selv og fortsætte med det, vi nu er i gang med – vores liv.

Når vi får det sådan, følger der ofte tanker og følelser med, som kan være vældig destruktive.

Tanker som kan være i den selvbebrejdende afdeling a la, ham høre du nok aldrig fra, hvorfor skulle han også overhovedet ville mig, han kan sikkert få fat i en som er meget slankere, klogere, smukkere…

Du kan sikkert selv fortsætte remsen.

Eller tanker som går i en retning, hvor vi mere retter dem mod ham – eller mænd generelt.

Eksempelvis tanker som at mænd ikke er til at stole på, de kun er interesseret i én ting(sex) eller han er da lige som alle de andre der har svigtet dig.

 

Negative tanker, som kan få dig til at tænke, at det kun er et spørgsmål om tid førend du bliver svigtet og forladt igen, igen.

Tanker som udløser følelser af mindreværd…

Mindreværd som måske udløser følelser af vrede, frustration, ked af det hed, sorg – måske i en pærevælling.

Av – os der har været der, ved at det absolut ikke er sjovt.

Det kan føles ligesom at miste sig selv – ikke at kunne holde fast på sig selv, holde fast i hvem og hvad jeg står for.

Kuren er at acceptere at sådanne tanker og følelser kan opstå i de dating situationer, hvor du bliver utryg.

At det er menneskeligt og helt ok.

Og samtidig huske dig selv på det liv, som du har udover dating og i din søgen efter en kæreste.

Det er en del af dig – livet er så meget andet, som ikke er afhængig af om han vender tilbage eller ej.

Håber det kan være dig til hjælp næste gang, du står i en lignende situation.

Kærlig hilsen

Anke

Hvorfor bliver jeg afhængig af kontakten.

Tak til L. for at sende spørgsmålet afsted til brevkassen. Tak til dig, der læser med her.

Har du det på samme måde som L. så håber jeg, at du kan bruge svaret.
Har du brug min hjælp, er du selvfølgelig også meget velkomment til at
tage kontakten til mig på info@ankeplato.dk eller på Telefon: 21 91 32 78

Single?

GIV KÆRLIGHEDEN EN CHANCE

Tilmeld dig mit mit nyhedsbrev og få masser af inspiration, værktøjer og nyttig viden indenfor emnerne kærlighed, forelskelse og singleliv. Samtidigt får du e-guiden "Derfor forelsker du dig i den forkerte mand. og sådan undgår du det - helt gratis.

.

You have Successfully Subscribed!