Vælg en side

De fire kærestetyper er:

  • Offeret
  • Sabotøren
  • Barnet
  • Den prostituerede

 

Hvilken en af de fire kærestetyper du er, ved jeg ikke?

Men jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde ud af det. Og jeg gennemgår derfor de fire foreskellige kæretyper i denne blog.

De fire kærestetyper bygger på den schweiziske psykiater Carl Gustav Jungs fire grundarketyper.

Jungs grundarketyper har jeg bearbejdet ind i en kontekst, hvor jeg gennemgår, hvordan de folder sig ud i kærligheden – som kærestetyper.

Kort om arketyper

Arketyperne kan måske bedst beskrives som et broget galleri af forskellige og mange-facetterede personlighedsstrukturer udtrykt i billeder og symboler. Samtidig er arketyperne en metafor for adfærd.

Hvis jeg for eksempel fortæller dig om en veninde, at hun er dronningeagtig, ja så får du sikkert et klart billede af, hvordan hun opfører sig blandt andre. Ja, det er nærmest som om du kender hende allerede. Dronningen er en arketype – og arketyperne taler deres klare sprog.

Arketyperne findes i alle kulturer. De allerfleste mennesker i verden genkender – og har en forestilling om arketypen far, for eksempel.

De arketyper som vi hver især har er medfødte. Arketyperne er i gang i os hele tiden. Og de kommer især i spil, når vi bliver udfordret eller presset.

Hvad kan jeg bruge min kærestetype til

Det er vigtigt at du kender til din egen kæreste arketype, fordi du kan lære rigtigt meget om dig selv og om hvordan du er som kæreste. Og om dit kærlighedsliv i det hele taget.

Og den viden kan du bruge helt konkret i dit kærlighedsliv og i dit parforhold.

Der er et kæmpe udviklingspotentiale i at kende sin primære kærestearketype. De fleste af os har alle fire kærestetyper i os, men som oftest vil der være en som er mest fremtrædende.

Når du kender dine kæreste arketyper, ja så kan du bruge dem konstruktivt.

Og de kan hjælpe dig – blive dine guides i de situationer, hvor du føler dig presset og udfordret. I kærligheden eller i dit parforhold for eksempel.

Helt lavpraktisk kan dine kæreste arketyper hjælpe dig til at træffe de helt rigtige valg. Og hjælpe dig til at folde dig fuldt ud i kærligheden – uden at give køb på dig selv og dine værdier.

Fælles for alle kæreste arketyper er

Fælles for alle arketyperne er, at de hver især kommer i spil, når vi bliver udfordret i større eller mindre grad – og det vil jo sige nærmest dagligt.

Fælles for arketyperne er også, at de har en skyggeside og en solside. Billedligt talt.

Skyggesiden er metaforen for, hvordan arketypen spontant og ubevidst kommer til udtryk, når du bliver presset.

Skyggesiden er der, hvor det er din arketype, der styrer din adfærd – altså danser rundt med dig så at sige.

Solsiden derimod er en metafor for dine bevidste og konstruktive handlinger, når du har spottet din ”uhensigtsmæssige” adfærd på skyggesiden og gør noget andet. Når du er på solsiden folder du altså din arketype konstruktivt ud.

Skyggesiden og solsiden kan nærmest forstås som yin og yang. Når skyggesiden og solsiden hjælper og balancerer hinanden er der virkelig grobund for, at du kan folde hele din personlighed ud på allerbedste vis.

Så er det igen dig, der fører an i dansen med dine arketyper.

Kærestetypen Offeret

Du møder Offeret i de situationer  hvor du:

  • Tænker at det er din kæreste eller andres skyld, at du ikke har det liv, som du drømmer om
  • Synes at kærligheden ikke rigtig kører for dig, og at du ikke kan gøre noget ved det
  • Oplever ikke at have nogle handlemuligheder overhovedet

For at komme over på solsiden billedligt talt, må du finde styrken i dig. Din styrke som ved at også du har handlemuligheder. Din styrke som hjælper dig med at skabe positiv forandring i dit liv.

Husk dig selv på i de situationer, at der altid er nogle knapper, som du kan skrue på.

Kærestetypen Sabotøren

Du møder Sabotøren i de situationer hvor du:

  • Tænker kritiske tanker om dig selv og andre
  • Hvor dine tanker ligesom bare kører i ring
  • Hvor du kommer til at trække dig  – eller holde andre på afstand

For at komme over på solsiden af din kæreste arketype, men du stoppe op. Lige der hvor du registrerer dine kritiske tanker. Og spørge dig selv om der er noget, du gerne vil gøre, som du ikke får gjort. Eller noget du forsøger, at beskytte dig imod.

Og er der det – så tag hånd om det.

Kærestetypen Barnet

Du møder barnet i dig i situationer hvor du:

  • Ikke vil løse konflikter med din mand
  • får lyst til at kalde på en voksen, som kan fjerne konflikterne
  • Ikke vil påtage dig ansvar i kærligheden – eller i livet generelt

For at komme over på kærestetypens solside, må du kærligt og bestemt huske dig selv på, at du er voksen nu. En kærlig opsang med ordene “Grow Up” kan være på sin plads her.

Faktisk vil du opdage, at det faktisk er fedt at være den voksne med den power, som følger med det.

Kærestetypen Den prostituerede

Det er her vigtig at sige, at det selvfølgelig ikke betyder, at du sælger din krop fysisk. Overhovedet ikke.

Du møder derimod den prostituerede i dig i de situationer hvor:

  • Du kommer til at lade andre overskride dine grænser
  • Du indgår så mange kompromisser i kærligheden, at du næsten helt mister dig selv
  • Du giver køb på dine værdier

Måden du i de situationer kommer over på solsiden er, at du kigger dig selv dybt i øjnene. Og får spurgt dig selv om, hvilke kompromisser du ikke vil indgå.

Og bliver helt klar på hvilke grænser, du ikke vil lade andre overskride mere.

Tak fordi du læste med!

psykoterapeuten Anke

 

Kærlig hilsen

Anke Plato