Overachiever i kærligheden?
– eller i fri oversættelse
overpræsterer du i kærligheden?
Ikke noget helt nemt spørgsmål at svare på – lige umiddelbart i hvert fald.
Hvis du gerne vil blive klogere på, om du har en tendens til at overpræstere i kærligheden, så læs med her.
Jeg vil i det følgende fortælle dig om nogle af “signalerne” på, om du gør det – altså overpræsterer i kærligheden og i livet generelt.
For det er som regel sådan, at hvis vi overpræsterer i kærligheden, ja så gør vi det ofte på alle andre områder i livet også.
Men meget mere om det senere.
Jeg vil også give dig et enkelt tip med på vejen.
Et tip som i den grad vil kunne hjælpe dig, hvis du overpræsterer.
Hvorfor er det et problem
Ja – hvorfor er det overhovedet et problem at overpræstere?
Det er det heller ikke udelukkende, men skyggesiderne overstråler gevinsterne. Lad os se på gevinsterne først.
En af de positive gevinster ved at overpræstere er den enorme energi og vedholdenhed, der følger med.
Ofte får vi udrettet en hel masse i livet. Og vi får gjort rigtig meget – får en masse fra hånden.
Vi når ofte langt i vores karriere, fordi vi er så arbejdsomme og vedholdende – vi bliver bare ved, indtil vi når målet.
Og så skulle man jo tro, at når vi så endelig var i mål, ville livet givet mening for os – og vi ville være glade og tilfredse med os selv.
Men nej, det er desværre ikke sandheden – der er nogle skyggesider.
Det største problem
Et af de største problemer ved at overpræstere er netop, at vi aldrig bliver helt tilfredse med vores præstationer eller helt tilfredse med os selv.
Vi synes altid, at vi kan gøre det endnu bedre – eller bare gøre endnu mere.
Kortvarigt kan vi blive superglade, når vi har nået vores mål, men efterfølgende kommer følelsen af tomhed bragende.
En tomhed som slet ikke er rar – en tomhedsfølelse, som vi helst vil flygte fra.
For at undgå at mærke tomheden, kan vi derfor hurtigt sætte os et nyt mål at stræbe efter, eller vi kan finde et nyt projekt at kaste os over.
Og sådan kan vi komme til at gentage mønsteret med at overpræstere igen og igen.
Det siger sig selv, at det har sin pris – det koster at overpræstere 24/7.
På det personlige plan er prisen blandt andet, at vi i al vores gøren og laden ikke får mærket os selv.
Og vi kan derfor nemt komme til at drive rovdrift både på vores krop, vores sundhed og vores psyke.
Hvem oplever problemet
Med forskningen i ryggen kan jeg sige, at det oftest er kvinder, som har et problem med at overpræstere i livet.
Det er kvinder, der på mange måder har et godt liv – et liv hvor rigtig meget fungerer for dem.
Og det, der som regel fungerer rigtig godt – ja nærmest fungerer til et 12-tal – er arbejdslivet.
Det er altså kvinder, som udadtil ikke ser ud til at have problemer og kvinder som på andre mennesker virker ret overskudsagtige.
Og det er kvinder, om hvem man vil tænke, at de ikke har nogen problemer, eller at de skulle have det svært indeni.
Det er bare ikke virkeligheden for de kvinder, som hver dag lever med at overpræstere.
Hvor oplever vi problemet mest
Der hvor vi for alvor mærker problemet, er i vores nære relationer.
I vores nære relationer kan vi have svært ved at passe på os selv og mærke vores egne grænser – have svært ved at sige til eller fra.
Og vi kan derfor ende op i meget ulige forhold og skæve relationer.
Ende i relationer, hvor vi skal være de stærke, de ansvarlige, de ydende, de overbærende, de frelsende…
Helt specifikt kan vi have svært ved at sige nej, hvis nogen har brug for os – eller har brug for vores hjælp.
Straks synes vi, at vi må stille op… hjælpe, fikse og ordne.
Derfor kommer vi nemt til at overpræstere i forhold til kærester, mænd, venner, familie og kollegaer – ja, stort set i alle vores relationer.
Og der hvor vi for alvor kommer på overarbejde og kommer til kort, er i vores kærlighedsforhold.
Og det gør vi helt overordnet, fordi, vi “tror”, at vi skal gøre os fortjent til kærlighed, eller fordi vi tror, at vi skal gøre os umage for at få kærlighed.
Av.
Hvordan opleves det
Som sagt kan kærligheden blive vældig svær og udfordrende for os.
Og blive det sted i livet, hvor vi virkelig kommer til at overpræstere.
Vores kærlighedsliv kan gøre os bundulykkelige og dybt frustrerede – og vi kan ende med at føle os som kæmpefiaskoer.
Vi kan blive så frygteligt frustrerede over, at vi ikke kan få vores kærlighedsliv eller parforhold til at fungere. Når alle andre kan, hvorfor kan vi så ikke….. (kan vi tænke).
Og så kommer følelsen af at være en kæmpefiasko.
Vores gammelkendte strategi med at gøre, overpræstere…. og så gøre endnu mere, hjælper os bare ikke her…
Det vi inderst inde længes efter – en tæt og ligeværdig kærlighedsrelation, synes at være hel uopnåelig for os.
Vi ved ikke, hvad vi skal gøre for at opnå den kærlighed, som vi så inderligt drømmer om.
Det er som om, vi fægter i blinde i kærligheden.
Et tip
Måske genkender du noget af dig selv i problematikken med at overpræstere i kærligheden og i livet.
Og måske genkender du det med ikke at kunne sige nej, hvis nogen på den ene eller anden måde vil noget med dig – eller har brug for din hjælp.
Om det så er din veninde, der ringer en sen aften og vil have dig til at komme, fordi hun sådan trænger til at snakke med dig om kæresten, der igen har været en idiot.
Eller om det er på dit job, hvor du altid siger ja til ekstra vagter, til overarbejde og til at være festarrangør og mere i den samme boldgade.
Hvis du i sådanne situationer bliver i tvivl om rimeligheden i at sige nej, når du egentlig ikke har overskuddet eller energien til det…
… ja, så har jeg et godt tip til dig, som kan hjælpe dig med at sige til og fra.
Tippet er, at du i de situationer, hvor det bliver svært for dig at sige nej, billedligt talt træder et skridt tilbage og ser på dig selv udefra.
Og så forestiller du dig, at det er en person, som du holder af, der står i den samme situation.
Et eksempel
Hvis vi tager eksemplet med veninden der ringer sent:
Forestil dig, at din søster fortæller dig, at en af hendes veninder har ringet sent en hverdagsaften og har bedt hende komme forbi og snakke.
Din søster spørger dig så, om du synes, at det ville have været ok, hvis hun havde sagt nej til veninden, fordi hun faktisk selv havde brug for søvn.
Og at hun så i stedet havde foreslået veninden en anden dag, hvor de kunne ses.
Ville du så ikke svare din søster, at det ville være mere end ok? Jeg ville i hvert fald.
Jeg er hundrede på, at hvis du bruger det tip, så vil det blive nemmere for dig at sige til og fra med ro i maven.
God fornøjelse med det!
Kærlig hilsen
Anke