Hvorfor skændes vi? Og er det almindeligt at skændes i et forhold?

De spørgsmål bliver jeg ofte stillet. Og problematikken med at skændes er da også både meget genkendelig og almindelig i stort set alle kærlighedsrelationer. Det er også meget slidsomt på forholdet og på kærligheden. Og det kan skabe tanker som “Skal jeg gå fra ham?”. Derfor har jeg valgt at skrive et blogindlæg om, hvorfor vi skændes med dem, vi elsker.

I blogindlægget vil jeg fortælle dig om…

hvorfor der skal to til både tango og skænderier.
hvorfor I ikke behøver være enige om alt, men at det nærmere handler om, hvordan I tackler jeres uenigheder.
de 3 dæmon-danse (hvad de betyder, og hvordan I kan bruge dem til at forstå jer selv og den anden bedre).

Og så vil jeg til sidst dele to fortællinger med dig, så du kan forstå, hvorfor din partner siger og gør, som han eller hun gør, når I skændes.

Der skal to til tango – det samme gælder skænderier

Du kender sikkert udtrykket, at der skal to til tango. Det udtryk er jeg ret vild med. Det, at der skal to til tango, betyder jo ganske enkelt, at begge parter i en relation er ansvarlige for det, der sker – at der ikke er én, som er skurken, og én, der er helten. Eller sagt på en anden måde én, der skyldig, og én, der er uskyldig, hvis der for eksempel udspiller sig en konflikt eller et skænderi.

Enhver relation er en dynamisk proces – hvor begge parter er med til at forme og bestemme, hvordan relationen er. Både når det går godt, og når det går skidt. I er begge ansvarlige for tingenes udfald. Det gælder i alle relationer – også i kærlighedsrelationer.

Jeg vil dog lige pointere, at det kun gælder i voksne relationer – for i samværet med børn er det naturligvis altid den voksne, der er ansvarlig for den gode og trygge relation.

Har I svært ved at tale konstruktivt om jeres skænderier? Og ender det ofte med tårer og døre, der smækker? Så kontakt mig her og få et ekstra sæt øjne på jeres situation. Så finder vi en løsning i fællesskab, der passer til jer.

Hvad skændes I om?

De par, jeg hjælper, kan skændes om alting lige fra huslige pligter og manglende intimitet og kærlighed. Og i virkeligheden fylder emnerne, parrene skændes om forsvindende lidt, når først vi går i gang med at snakke om deres problemer i parforholdet. Måske du selv kan genkende fra dit eget parforhold, at I begge et stykke inde i skænderiet helt har glemt, hvad I egentlig skændtes om til at begynde med.

For det, at vi er uenige om, bliver først problematisk i vores parforhold, når vi lader det påvirke vores relation til hinanden. Hvis vi oplever uenigheder og forskelligheder (hvilket næsten er uundgåeligt), så kan det blive udgangspunktet for mange skænderier – og i værste fald være starten på en ond spiral, der er svær at bryde. Problemet med den onde spiral er, at der bliver en standard for, hvordan vi skændes. Og det kan i den grad slide på kærligheden, hvis vi ikke får stoppet op og set på, om det, vi gør, er det kærligste, vi kan gøre over for os selv, vores partner og vores parforhold.

Vi kan ikke være enige om alting – og det er heller ikke målet

Konflikter, skænderier eller uenigheder kan eller skal vi ikke undgå i vores forhold. Et klogt menneske har engang sagt, at konflikter er udvikling, der forsøger at finde sted. Det udsagn er jeg meget enig i.

Vi skal altså ikke være bange for hverken konflikter eller skænderier i parforholdet. For det er i sig selv ikke problematisk. Det er derimod måden, vi diskuterer på, som vi skal bekymre os om.

Det handler ikke om, hvad vi skændes om – men hvordan vi gør det

Det viser sig, at uanset om vi skændes om økonomi, børneopdragelse eller svigermor, så gør vi det på samme måde hver gang. Vi havner altså hver gang i det samme skænderi-mønster. Det er den samme dans, vi danser med vores partner igen og igen (også selvom vi måske godt ved, det ikke er hverken en kærlig eller respektfuld dans). Nogen gange kan det være nødvendigt at få hjælp til parforholdet for at bryde med de mønstre, så vi kan forstå hinanden bedre og bruge den forståelse, selv når vi er uenige.

De 3 danse, vi kan havne i, når vi skændes

Vi ved fra parforholds forskningen, at der helt overordnet er 3 forskellige danse, som vi havner i, når vi skændes med vores partner. I parterapien kalder vi de 3 måder for Dæmon-danse – eller dæmondialoger. Og det lyder måske lidt voldsomt med Dæmon-danse, men det er det i og for sig også – for som sagt så er det er de tre måder, som slider voldsomt på kærligheden, forholdet og ja, på vores selvværd.

De 3 danse vi kan havne i, når vi skændes, kalder vi i parterapien for:

#1 Parallel-polka

#2 Peg fingre-polka

#3 Protest-polka

Jeg vil kort gennemgå de to første – altså Parallel-polka og Peg fingre-polka for dig

Og så vil jeg til slut grundigt gennemgå Protest-polkaen. Og det vil jeg af en særlig grund – som jeg fortæller dig, når vi når til Protest-polkaen.

Fælles for alle tre danse(mønstre) er, at vi havner i dem som en slags selvbeskyttelse: Et forsvar. Det er altså noget, som vi ubevidst gør, når det bliver svært mellem os. Det er altså ikke noget, vi beslutter os for at gøre, nej, det sker helt uden, at vi tænker over det.

Har I svært ved at være uenige, uden at det påvirker jeres parforhold negativt? Så er du velkommen til at kontakte mig her, så kan vi tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe jer.

Parallel-polkaen: Når vi trækker os fra det, der er svært

Lad os starte med at kigge på Parallel-polkaen. Kendetegnene ved Parallel-polkaen er, at begge parter trækker sig – når noget bliver svært imellem os – for eksempel hvis der opstår en konflikt, eller et skænderi er under opsejling.

Vi trækker os væk fra hinanden – fra nærværet og kontakten med den anden – enten ved konkret at gå, blive tavse, kølige eller kropsligt afvisende på anden måde.

Udfordringen for jer, hvis I havner i Parallel-polkaen, er, at der over tid kan snige sig en følelse af ligegyldighed ind i forholdet. Som kan vise sig som en slags fremmedhed overfor hinanden. Med tiden kan forholdet kan føles kærlighedsløst. Kuren her er naturligvis at begynde at nærme sig hinanden, turde tage de svære snakke, vise sin egen sårbarhed og række ud efter partneren.

Peg fingre-polkaen: Når vi anklager hinanden

Vi kalder også denne her dans for “Find den skyldige”. For i Peg fingre-polkaen er begge parter optaget af at finde den skyldige – hvis skyld er det, at dette er sket? Vi peger fingre af den anden. Måske for at undgå at tage noget af skylden på vores egne skuldre.

Udfordringen i Peg fingre-polkaen er, at selv ”ufarlige” snakke kan eskalere og ende i voldsomme skænderier, hvor vi udskælder, udskammer og nedgør hinanden. Det er det stik modsatte af udvikling – nemlig afvikling. Afvikling af parforholdet og vores kærlighed til hinanden. Hvis Peg fingre-polkaen er jeres dans, må I hver især øve jer i at blive på jeres egen banehalvdel, når I skændes. Og arbejde med at rumme og at se jeres egen andel af konflikten (kærligt) i øjnene.

Protest-polkaen: Når vi forsøger at passe på os selv

Den her dans vil jeg som sagt dykke lidt mere ned i. Det vil jeg, fordi at netop Protest-polkaen er den mest almindelige dans – den, som allerflest af os havner i, når vi skændes.

Protest-polkaen er kendetegnet ved, at den ene part trækker sig, når han eller hun bliver utryg. Modsat vil den anden part i Protest-polkaen blive opsøgende og protestere i selv samme situation.

Den opsøgende part vil protestere for at føle sig set, værdifuld og elsket af sin partner. Den opsøgende og protesterende part vil i skænderierne have brug for, at partneren bliver hos hende eller ham for at kunne falde til ro igen.

Partneren, der trækker sig, har modsat brug for at være ude af kontakt for at få ro på sit nervesystem – kun sådan kan personen falde til ro igen. Det bliver svært og ubehageligt for ham eller hende at være i kontakt med partneren, der protesterer og opsøger (og måske kræver) nærhed og kontakt.

Protest-polkaen er altså en dynamik, hvor den ene part protesterer, og den anden part trækker sig i tilspidsede eller konfliktfyldte situationer. Det er vigtig at vide, at begge partner gør det som en form for selvbeskyttelse for at få ro på sit nervesystem.

Dilemmaet og udfordringen for parret, der havner i protest polkaen er altså, at jo mere den ene trækker sig, jo mere vil den anden opsøge og protestere. Så kan I risikere at ende i en negativ spiral. En måde, vi i parterapien arbejder på at bryde den negative spiral, er ved at prøve at forstå, hvordan vores partner oplever vores fælles skænderier.

To værktøjer til at forstå din partner, når Protest-polkaen er ved at komme ud af kontrol

Den anerkendte engelske parterapeut Sue Johnson har et godt værktøj til netop dette. Hun bruger to korte fortællinger til at illustrere det. To fortællinger, som hjælper til at forstå vores partner indefra, når Protest-polkaen går over stok og sten.

Sue Johnsons fortællinger (i fri oversættelse) vil jeg dele med dig her.

For at forstå din partner, når han eller hun protesterer, så forestil dig, at din partner har det som om, at han eller hun sidder helt alene i en båd – ude på et stort og åbent hav. Det er koldt og mørkt. Det er uvejr, det blæser og stormer helt vildt. Din partner har ingen motor i båden, og årerne er faldet over bord.

Din partner er rædselsslagen – det føles som om, at båden snart kæntrer. Og at han eller hun kan komme til at drukne.

Forestil dig så, at din partner ser dig sejle rundt om sin båd. Du sejler i en motorbåd, og du har både årer til din partner og en redningskrans. Det er som om, du ikke vil høre eller se din partner – du cirkler bare rundt og rundt om ham eller hende – uden at komme og hjælpe. Han eller hun råber højere og højere, for at du skal se og hjælpe ham eller hende i land – men du gør intet – og afstanden imellem jer øges bare mere og mere.

Av.

For at forstå, hvorfor din partner trækker sig i jeres skænderier (eller hvorfor du selv gør det), så forestil dig, at du står i kanten af en stor mark. Langt ude i det fjerne – for enden af marken ser din partner dig. Du er ulykkelig, og du råber højt og kalder på ham eller hende.

Men din partner har svært ved at høre dig… Han eller hun hører svagt, at du har brug for hjælp – at du har brug for ham eller hende.

Han eller hun vil gerne gå hen til dig og hjælpe dig – men alene tanken om at træde ud på den åbne og ubeskyttede mark gør ham eller hende rædselsslagen. For din partner kender den mark – den er fuld af miner. Miner, som ikke kan ses med det blotte øje – skjult dybt nede i jorden. Miner, som kan sprænge under fødderne og tilintetgøre alt på deres vej. Han eller hun mærker frygt og panik. Stivner – vender sig så om og løber væk.

Jeg synes, at de to fortællinger vældigt godt illustrerer, at der ingen skurke er, når vi havner i utrygge situationer med hinanden – skænderier for eksempel.

Bliv på din egen banehalvdel – og husk på, at vi alle sammen gør det så godt, som vi kan

Et meget simpelt trick, når I skændes, kan være, at du øver dig på at sige mere “jeg” og mindre “du”. For når vi ser “du” i skænderier, er det tit for at anklage eller angribe den anden. Hvis du derimod taler ud fra dig selv, dine følelser og din opfattelse af situationen, er det mindre sandsynligt, at situationen hurtigt vil spidse til.

Og husk så på, vi gør det alle så godt, som vi kan. Din partner gør det bedste, personen kan med de kort, han eller hun nu engang har på hånden. Det samme gør du. Nogle gange er det ikke nok, men så kan vi heldigvis øve os på at gøre noget bedre.

Til slut vil jeg dele lidt bonusinfo med dig. Vi ved nemlig, at det oftest er kvinder, der har mønsteret med at protestere og opsøge partneren under et skænderi. Modsat er det overvejende mænd, som trækker sig fra situationen. Måske genkender du det her fra dit parforhold – eller måske fra tidligere forhold, hvis du er single.

Det var ordene for i dag. Jeg håber, at du og din partner er blevet inspirerede til at kigge på, hvilken slags dans I typisk havner i. Så I kan træde ud af dæmon-dansen og snakke sammen og løse jeres konflikter på en god, kærlig og konstruktiv måde. For det er helt almindeligt at skændes – det afgørende er, hvordan I håndterer skænderierne. Sammen.

Er jeres skænderier ved at tage livet af jeres parforhold? Det er okay at bede om hjælp. Især fordi du jo gør det for at passe på noget af det, dyrebareste, du har. Kontakt mig her, så kan vi tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe jer.